Kunsthåndværkerprisen af 1879

Tidligere på foråret indsendte jeg værket "MoNo" til bedømmelse ved årets Kunsthåndværkerpris. Værket faldt til stor glæde i god smag, og modtog den største erkendelse med en sølvmedalje. Følgende er beskrevet mine tanker om processen og det endelige værk.

MoNo er en hyldest til materialet og håndværket, træet og faget.

Værket er til iagttagelse, og indeholder en kvist i egetræ, hvilken løber fra ende til anden. Denne symboliserer processen samt alsidigheden i materialet, her menes primært processen omkring træets vækst, hvor alt stort starter småt. 

Navnet på værket refererer til den græske betydning, ene/enkel, samt navnet på den håndværksmæssige teknik, der er benyttet.

Værket er inspireret af den japanske Kyo-Sashimono-teknik, en specialisering i det at lave udsøgte æsker, hvor alle holdepunkter skyldes skjulte konstruktioner i træet. Sashimono-teknikken har ganske enkelt til formål at fremme materialets naturlige skønhed, kombineret med en kompromisløs tilgang til håndværkets akkuratesse. Et par udvalgte procesbilleder er vedlagt for at illustrere konstruktionen.

Værket er udført i mose-eg og rønnetræ. Den sorte mose-eg er dateret til at stamme fra den tidlige vikingetid, år 700-800, og er ganske enkelt uvurderlig. Den stammer fra min hjemegn i Midtjylland, hvor en bekendts far trak det op fra en mose nær Silkeborg for ca. 60 år siden, og tørrede det under gunstige forhold. Rønnetræet er lokalt fra min nuværende bopæl i Sverige, ved kunsthåndværkskolen Capellagården beliggende på Øland. Rønnetræet er valgt som kontrast, men også ud fra det aspekt, at det grundet høj densitet giver god slidstyrke, hvor låg og bund møder hinanden. Låget kan vende begge veje, men er bevidst tilpasset så den ”klemmer” lidt mere hvis man vender det således at åretegningerne ikke er i korrekt forlængelse af hinanden. Således tilskyndes man til at vende toppen ”korrekt” af sig selv.