På tur med værkstedet..

For nogen tid siden tog vi på værkstedet en fredag ud af kalenderen, hvor at vi tog på tur til fastlandet. Vi kom både omkring en trælast, hvor at nogle af os fandt os et par dejlige planker. Jeg købte en lille tætvokset zebrano, en stor fed oregon pine, og på loftet bag en masse skrald, fandt jeg den lækreste gamle tætvoksede 1 tomme egetræsplanke. 

Derfra besøgte vi en ældre herre, der havde sit eget lille snedkerværksted, hvor at han havde specialiseret sig i båndsav. Aldrig har jeg set en så veltrimmet og tunet maskine. Han havde selv bygget den om, og lavede sine egne klinger, hvilke han tandede på en lille vinkelsliber, hvor han havde monteret et lille ophæng i loftet foroven. For kendere af båndsavssnit har jeg taget et par billeder af resultaterne fra hans "sløve" klinger. Ubeskriveligt. Han havde også en glad værkstedshund, der var meget begejstret for at hente enhver pind der blev kastet.

Sidst på dagen kørte vi hjem til Erik fra vores hold. Han er ved at bygge sit eget værksted op, et virkelig dejligt stort og lyst rum, hvor han har plads til alt hvad hjertet begærer. Det er selv samme Erik der har parret mig med egeplanker, store nok til at lave Wegners pp501, den runde stol. Shin, værkstedets japaner, hjalp mig med at savle over de imponerende planker, der måler 2500x1000x160.

Derefter var der dømt hygge og grill, efterfulgt af en køretur tilbage til Øland, hvor alle på nær chaufføren Mats, faldt pladask i søvn...

 Høvlegalgen....

Høvlegalgen....

 Der suges visdom...

Der suges visdom...

 Vidunderet... 

Vidunderet... 

 Tandingsstation, vinkelsliber med en holder i loftet til klingen...

Tandingsstation, vinkelsliber med en holder i loftet til klingen...

 De hjemmeslebne tænder på en helt skarp klinge. Han ligger nærmest ikke tænderne ud, hvilket kun kan fungere fordi at klingen er spændt ualmindeligt hårdt op.

De hjemmeslebne tænder på en helt skarp klinge. Han ligger nærmest ikke tænderne ud, hvilket kun kan fungere fordi at klingen er spændt ualmindeligt hårdt op.

 Båndsavssnit som aldrig før...

Båndsavssnit som aldrig før...

 Båndsavssnit som én gang før...

Båndsavssnit som én gang før...

 Ubetinget glæde...

Ubetinget glæde...

 Eriks værksted...

Eriks værksted...

 Shin er ved at komme sig oven på chokket af plankernes størrelse...

Shin er ved at komme sig oven på chokket af plankernes størrelse...