Træ på prøve...

Det er aldrig for tidligt at samle sig træprøver af alverdens sorter. Der findes så mange, at det er en umulig opgave at gennemføre, men processen er skøn, og nogle ting må gerne vare hele livet, og lidt til. Jeg er nået til 50 forskellige sorter, hvert enkelt stykke er forsøgt skåret således, at der findes en planskåret side, en kvartskåret side, og en spejlskåret side. Nogle af prøverne er dog fundet i sådanne dimensioner, at dette ikke har været mulig, såsom "bruyere", hvilken bruges til at lave piber. Stykkerne er nummererede, hvortil jeg har lavet et ark, med kaldenavn, latinsk navn, og diverse oplysninger. Et dejligt projekt, hvilket jeg er blevet introduceret for af min tidligere snedkermester, hvem jeg mindes er på den gode side af 300 prøver efterhånden. Hvis du ligger inde med et særligt stykke træ, da tager jeg imod det med kyshånd:)

Hylden fik jeg af mine bedsteforældre for en måneds tid siden. Den er lavet for mange år siden af min onkel, hvem der var en sand træ-elsker. Hans sindelag gjorde dog svært at arbejde professionelt med faget, ikke desto mindre havde han træ-hjertet på rette sted, hvilket er en grundsten i det gode håndværk.

prøver1 prøver2