5.Hovedforløb, god jul, og godt nytår.

Det er efterhånden et par uger siden af jeg afsluttede 5.hovedforløb på Rødovre Tekniske Skole. Her skulle vi producere de stole vi havde arbejdet med teoretisk under 4.hovedforløb. Det var en spændende proces, også at følge de andre studerendes projekter, hvor at overraskende mange havde valgt at designe deres egne stole. Det gav en stor vidde i projekterne og deres indhold, og som altid nogle mere vellykkede end andre. Jeg var dog ikke i tvivl om at jeg ville fremstille en allerede eksisterende stol, vi må jo også lige huske at det er en håndværksuddannelse, og ikke en designskole vi er på. Jeg følte at jeg havde forberedt mig godt op til forløbet, og det endte da også med en forholdsvis smertefri proces. Men som altid arter noget sig anderledes i praksis, så den nærmest obligatoriske koldsved kom jeg ikke udenom. Stolen er en kopi af en karmstol, tegnet af Ole Wanscher i 1958. Den blev produceret ved A.J Iversen, oftest i mahogni og elm, men også ganske få i palisander samt citrontræ. Jeg har lavet mine i intet mindre end teak, hvilket har været en stor fornøjelse at arbejde i. Det er mit første egentlige projekt i teak, og jeg er blevet overrasket over hvor utrolig stabilt en træsort det er. De dimensioner jeg arbejdede ud fra, for at kunne lave kopstykket, hed 13x15 cm. Det gjorde det umuligt for træet at blive tilpas tørt (max 13%) hele vejen igennem. Så da jeg begyndte at skære og svejfe, var der stor variation i fugtbestandigheden. Træet var dog ualmindeligt roligt på trods, og det eneste jeg skulle være meget opmærksom på var tørrerevner i endetræet. Det skærende værktøj slides selvfølgelig ganske hurtigt takket være indholdet af kisel, og jeg har da også fået opbrugt en 2-3 raspe undervejs. Det er dog endt med at være en acceptabel byttehandel taget resultat i betragtning. Herunder følger en række billeder af de færdige stole, velbekomme, god jul, og godt nytår!

2 4 5

3

6 7

8

9

10

11

13