vinkelbord - part 3

Så er bordet blevet færdigt. Det tog mig samlet ca. 7 uger, lige fra ide-udvikling og oprids, til den sidste dråbe olie blev tørret af bordpladen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er bordet en prototype, men en særdeles komplet prototype. Jeg har lært så utrolig meget af at lave så gennemgående en (gentagelse) prototype, og gjort mig erfaringer, jeg med mine nuværende evner, på ingen måde har kunnet tænke mig frem til, før jeg lavede selve møblet. Dermed sagt at hvis jeg skulle lave endnu en udgave af bordet, er der meget jeg ville konstruere og udføre anderledes, fordi man i det færdige produkt, oplever flere elementer der arter sig anderledes end forventet. Det kan jo så være et fremtidigt mål, at jeg forhåbentlig engang kan stå med et givent design, og ved hjælp af erfaringerne gøre mig fuldstændig klart, hvad kan konstrueres "bæredygtigt" i bogstaveligste forstand, og stadig være tro mod den oprindelige ide, og dermed være en langt bedre konsulent, samarbejdspartner, og sidst men ikke mindst, håndværker. I en stor del af processen har jeg bildt mig selv ind at dette bord skulle se "produceret" ud, uden en eneste af de håndførte krummelurer en ført hånd nu engang fører med sig. En overbevisning der kommer ud af at gerne ville kreere nogle resultater der virkelig emmer af præcision. Men præcision kan være tvetydig.  Jeg synes at have lært at præcision ikke nødvendigvis er den helt klare lige linje, men ofte først og fremmest det at få alle linjerne tilpasset hinanden. Der findes vidst mange ord for dette, alt efter hvilken vinkel man ser det fra. Hvad nogle kalder kompromis, betrager andre som en stor evne til at tilpasse sig nogle faste omstændigheder.

Det har været meget givende at skulle tage udgangspunkt i Stines ønsker i forhold til designet, og tvunget mig til at søge en løsning på en problemstilling jeg måske normalt ville have lagt fra mig, og istedet søgt et andet resultat med andre remedier. Nogle af de formmæssige ønsker er først kommet på plads langt inde i processen, og det kunne man jo godt have håbet anderledes for at komme problemer i forkøbet, men tænker samtidig at nogle former først tager endelig form, når en forudgående form er faldet på sin rette plads. Fik jeg sagt "form"?

Den 21. november afholdes FSC Design Award 2012 på Designmuseet København. Her deltager Stine og jeg med vinkelbordet (der forhåbentlig får et mere velsmagende navn inden da), og i den forbindelse vil jeg da opfordre alle til at komme forbi, og se en masse spændende bud på et produktionsvenligt og bæredygtigt design. Det skal dog tilføjes at "vores" bord ikke alene er lavet med udgangspunkt i denne konkurrence, men et ønske om ikke at skulle tage udgangspunkt i diverse kriterier til et møbel, derimod hvad der ganske enkelt føles godt for øjne og hænder.

Jeg sagde at jeg ville få skudt nogle ordentlige billeder med spejlrefleksen. Jeg glemte desværre kameraet forleden, og bordet er nu pakket lidt langt væk. Derfor bliver det endnu en serie med Iphone-billeder, hvilket trods alt er bedre end ingenting. Ellers er det jo bare at komme forbi Designmuseet den 21. november, hvor der kan ses og røres for alle pengene. (talemåde, tror det er gratis!)