Høvlebænk i "svensk ek" - Part 2

Det er i og for sig et godt stykke tid siden at høvlebænken stod færdig, og så alligevel ikke. Den arbejder fortsat, eftersom den massive top både skal tørre, og spændingerne sætte sig. Det sker lidt i etaper, og den sidste tid har det været et stort ryk. Fugtigheden er faldet til omkring 14-18%, hvilket er en fase hvor at træet arbejder utroligt meget. For et par dage siden fræsede jeg toppen plan og høvlede den efter. Derefter har jeg mættet den i rå linolie, og venter nu spændt på at se hvordan den ser ud, når at jeg vender hjem fra juleferie. Tror på at den er nogenlunde færdig med at vride og dreje sig, så jeg omsider har en plan overflade at arbejde på. 

 Sarge med tapper. De er forskudt et par mm i forhold til indgangshullet for "dyvlerne", således at der opnås et tæt og stærkt bryst.

Sarge med tapper. De er forskudt et par mm i forhold til indgangshullet for "dyvlerne", således at der opnås et tæt og stærkt bryst.

 Sarge og ben før samling.

Sarge og ben før samling.

 Prøvesamling.

Prøvesamling.

 Alle dele kommer fra samme stamme, lige på nær den indlagte slidliste i rønnetræ, tilhørende den såkaldte "deadman". Den ses ikke her. Hvad der ses er den såkaldte "Moxon"-tvinge, hvilken kan monteres ovenpå høvlbænken når at jeg behøver et længere spænd/fikstur. 

Alle dele kommer fra samme stamme, lige på nær den indlagte slidliste i rønnetræ, tilhørende den såkaldte "deadman". Den ses ikke her. Hvad der ses er den såkaldte "Moxon"-tvinge, hvilken kan monteres ovenpå høvlbænken når at jeg behøver et længere spænd/fikstur. 

 Fersk træ fylder mindre og mindre, jo mere det tørrer. Dette billede illustrerer perfekt denne proces. Da jeg samlede høvlbænken var disse pløkker i rosentræ helt i niveau med egetræet. Over det sidste halve år kan man se hvor meget egetræet er skrumpet, i takt med at vandet har forladt cellerne. Så længe toppen vender korrekt gør dette intet. Det styrker i og for sig bare høvlbænken. Skøøøøøønt.

Fersk træ fylder mindre og mindre, jo mere det tørrer. Dette billede illustrerer perfekt denne proces. Da jeg samlede høvlbænken var disse pløkker i rosentræ helt i niveau med egetræet. Over det sidste halve år kan man se hvor meget egetræet er skrumpet, i takt med at vandet har forladt cellerne. Så længe toppen vender korrekt gør dette intet. Det styrker i og for sig bare høvlbænken. Skøøøøøønt.

 Mere eller mindre på plads, omringet af de rette sager, værktøj og træ.

Mere eller mindre på plads, omringet af de rette sager, værktøj og træ.

 Her begyndte det hele. 

Her begyndte det hele. 

Kunsthåndværkerprisen af 1879

Tidligere på foråret indsendte jeg værket "MoNo" til bedømmelse ved årets Kunsthåndværkerpris. Værket faldt til stor glæde i god smag, og modtog den største erkendelse med en sølvmedalje. Følgende er beskrevet mine tanker om processen og det endelige værk.

MoNo er en hyldest til materialet og håndværket, træet og faget.

Værket er til iagttagelse, og indeholder en kvist i egetræ, hvilken løber fra ende til anden. Denne symboliserer processen samt alsidigheden i materialet, her menes primært processen omkring træets vækst, hvor alt stort starter småt. 

Navnet på værket refererer til den græske betydning, ene/enkel, samt navnet på den håndværksmæssige teknik, der er benyttet.

Værket er inspireret af den japanske Kyo-Sashimono-teknik, en specialisering i det at lave udsøgte æsker, hvor alle holdepunkter skyldes skjulte konstruktioner i træet. Sashimono-teknikken har ganske enkelt til formål at fremme materialets naturlige skønhed, kombineret med en kompromisløs tilgang til håndværkets akkuratesse. Et par udvalgte procesbilleder er vedlagt for at illustrere konstruktionen.

Værket er udført i mose-eg og rønnetræ. Den sorte mose-eg er dateret til at stamme fra den tidlige vikingetid, år 700-800, og er ganske enkelt uvurderlig. Den stammer fra min hjemegn i Midtjylland, hvor en bekendts far trak det op fra en mose nær Silkeborg for ca. 60 år siden, og tørrede det under gunstige forhold. Rønnetræet er lokalt fra min nuværende bopæl i Sverige, ved kunsthåndværkskolen Capellagården beliggende på Øland. Rønnetræet er valgt som kontrast, men også ud fra det aspekt, at det grundet høj densitet giver god slidstyrke, hvor låg og bund møder hinanden. Låget kan vende begge veje, men er bevidst tilpasset så den ”klemmer” lidt mere hvis man vender det således at åretegningerne ikke er i korrekt forlængelse af hinanden. Således tilskyndes man til at vende toppen ”korrekt” af sig selv.



Høvlebænk i "svensk ek" - Part 1

Man rammer perioder hvor at man virkelig forsømmer de sociale medier, hvilket i og for sig sikkert er sundt. Det lader dog hvem der finder mine udskejelser i værkstedet spændende lidt i stikken, hvilket jeg beklager. Der er sket, og sker fortsat rigeligt. Sommerferien er lang her på Capellagården, omkring 2½ måned, hvilket ikke huer mit snedkersind. Jeg har dog prøvet at nyde al tiden alligevel, og har også fået sneget lidt snedkeri ind hist og her. Jeg vil ikke prøve at samle i ét blogindlæg hvad som er hændt siden februar. Det må komme lidt i småbidder, hen af vejen, udenfor kronologisk rækkefølge. Et af de mere spændende og eventyrlige sidespring i foråret, har været ideen om at lave min egen høvlebænk. Det er jo et ekstremt centralt værktøj, måske det mest centrale, da det er her at alle møbler og projekter i og for sig legemliggøres. I løbet af foråret faldt jeg i snak med min gode kompis Jon, om hvor fantastisk det kunne være at lave vores egne høvlebænke, med massive toppe og hele pivtøjet. Vi vidste dog at man ikke lige falder over stammer i sådanne proportioner, og efter hvad vi kunne tænke og læse os frem til, så skulle sådanne tykkelser (14-15 cm) helst ligge og lufttørre i 10-15 år. Ak og ve, der var rigeligt med "men'er".

En eftermiddag lidt før påskeferien kom Jon tilbage til Capellagården efter en cykeltur stik vest for skolen. "Kristian!! Jeg har hittet vores høvlbænke!". Der var væltet et kæmpe egetræ i skoven vest for skolen. Kæmpe grenfri stamme de første 4 meter i længden, med en omkreds på knap 4 meter ved roden. Vi kontaktede bonden der ejer grunden, og fik en hurtig aftale i hus (bønder er herlige at forhandle med, der sker noget). Hvis vi ryddede vejen, så kunne vi få den del af stammen vi gerne ville have gratis. For 500 svenske kroner ville bonden fragte den 1.5 tons tunge stamme op til skolen. I påskeferien drog vi derfor med motorsave ned til egetræet, fik arbejdet os igennem kronen, savet stammen fri, fragtet denne til skolen, hvor vi savede den til toppe, ben, sarge mm. Så ville det heeeelt rigtige være at lade emnerne hvile i 10 år. Dette havde vi dog hverken tid eller tålmodigheden til. Hvor intet vover, intet vinder, så efter 2 måneder tog vi træet med i værkstedet. Det bliver dog næste "høvlbænke-indlæg" der beskriver dette. Her er nogle billeder til første kapitel.

 Vi prøver at afgøre hvor gammel egetræet er. 250-300 år. Splinten er ualmindelig tynd, fantastisk stamme!

Vi prøver at afgøre hvor gammel egetræet er. 250-300 år. Splinten er ualmindelig tynd, fantastisk stamme!

 1 stk. hamrende lækker overflade.

1 stk. hamrende lækker overflade.

 Endetræet forsegles med lim, inden at vi pinder det op under halvtaget.

Endetræet forsegles med lim, inden at vi pinder det op under halvtaget.

 "rester"

"rester"

 Samtlige emner til 2 høvlbænke skåret i rumål. Toppe, sarge, ben, hylder, tvinger og "deadman".

Samtlige emner til 2 høvlbænke skåret i rumål. Toppe, sarge, ben, hylder, tvinger og "deadman".

Stockholm Furniture Fair 2015

I denne uge var der Stockholm Furniture Fair 2015. Capellagården har som forrige år haft en stand, hvor at studerende fra andet år, har udstillet forskellige genstande og møbler. Jeg var selv deroppe fra onsdag til fredag, hvor at jeg havde lejet mig ind på et hostel i gamle stan, den ubestridt mest charmerende del af byen. Torsdag var vi flere studerende der var på en møbelorienteret sightseeing, hvor vi besøgte flere gallerier, møbelforhandlere, og ikke mindst Malmstenskolen, hvor at der både er uddannelser indenfor snedkeri, design, polstring og konservering. Det var en spændende skole, og utrolig anderledes end Capellagården, hvilket til mit held, bekræftede mig i at mit valg af skole var det helt rigtige for mig. Fredag formiddag tog jeg på møbelmessen, hvilket var en meget blandet oplevelse. Det var spændende at se "Greenhouse"-afdelingen, hvor at designskoler og uafhængige designere udstillede, men langt den største del af messen er ganske uinteressante kontormøbler. Der var dog enkelte iøjnefaldende stande ind i mellem, såsom PP-møbler og Carl Hansen og Søn.

Her følger lidt billeder fra dagene, hvor især liljevalchs konsthall var en god overraskelse. Her udstilles der en masse forskellige moderne kunst, alt fra akvarel til opvaskebørster og intarsia. De første 10 billeder er herfra, de sidste fra møbelmessen.

2.JPG
11.JPG


The Chair - Part 2

Så skulle det blive anden juledag, før jeg fik tid til at lave det sidste blog-indlæg omkring den runde stol. En stor del af den formgivende udfordring ligger i kopstykket og armlænene. Det gjorde at man gik lidt forsigtigt til værks i starten, da man jo ikke kan give det tilbage hvilket man først har fjernet. Jeg har aldrig prøvet at flette før, ikke engang en fletning i noget langt hår, så det var fagre ny verden at flette sædet i sjener. Der skulle regnes lidt på mønstret, for at få det til at se ordentligt ud mellem forsarg og bagsarg, da disse ikke er lige lange. Sjenerne lagde jeg i sæbevand 20-30 minutter før at jeg brugte dem. Det er et herligt materiale at flette i, men også udfordrende, da det er et naturmateriale, der bliver ganske skrøbeligt hvis det først er revnet en smule. Foråret kommer til at byde på store og små projekter, men jeg håber at få opdateret bloggen med de forskellige processer løbende. Her er lidt billeder af den færdige stole samt fletteprocessen. De er taget med telefonen, så igen, ikke retfærdiggørende kvalitet. Bedre billeder kommer dog til "Møbelsektionen" på et senere tidspunkt. God jul, og godt nytår!

 Flettet starter jeg omkring midtersargen, for at sjenerne møder hinanden symmetrisk i forsargen.

Flettet starter jeg omkring midtersargen, for at sjenerne møder hinanden symmetrisk i forsargen.

 Jeg arbejder mig først igennem hele flettet fra forsarg til bagsarg, ikke for stramt, ikke for løst, da der skal være plads til sjenerne på tværs.

Jeg arbejder mig først igennem hele flettet fra forsarg til bagsarg, ikke for stramt, ikke for løst, da der skal være plads til sjenerne på tværs.

c.JPG

Sjenerne på tværs trækkes alle på plads, og fæstnes derefter i falsen på undersiden af sidesargene.

 Min tolkning af "Den runde stol" af Hans J. Wegner. Tillykke med de 100 år.

Min tolkning af "Den runde stol" af Hans J. Wegner. Tillykke med de 100 år.

5.JPG

The Chair - Part 1

Vores første større projekt, hvilket løber indtil jul, er at fremstille en stol efter eget valg eller design. Jeg har valgt en kombination, og tegner på en spisebordsstol af eget design, imens at jeg laver Wegners PP503 / Den runde stol / The chair. Kært barn, mange navne. 

Stolen har jeg valgt af flere årsager. Det er først og fremmest en fremragende håndværksmæssig udfordring, og den har sandelig givet mig sved på panden i visse momenter indtil videre. Hvis Wegner havde levet endnu, ville han være fyldt hundrede år, i år. Dette er blevet fejret med stor stil rundt om i landet og resten af verden, med store retrospektive udstillinger mm. Min hyldest til en håndværker og designer af særlig klasse, er denne udgave af den runde stol, hvor jeg føler det bedste af alle udgaverne er samlet. Så vidt jeg kan læse, og høre, er stolen oprindelig tænkt i egetræ, "typisk dansk" som Wegner har udtalt. Den første udgave af stolen, PP501, er med flet i sæde og ryg, men den næste udgave, PP503, har massivt træ i hele ryggen, samlet med armlænene i en stærkt og visuelt imponerende kileslidsning, min helt klare favorit. 

Kopier af Wegners tidlige tegninger, og digitale tegninger fra PP-Møblers hjemmeside, viser en ændring i kopstykkets linjeforløb og dimension. Kravene til størrelsen på træet til at fremstille ryg- og armlæn er på grænsen til det perverse, og tænker derfor at Wegner har lavet et kompromis på hans tidligere modeller, da det ganske enkelt ikke var muligt at få træet tykt nok i ét stykke. Den senere model, der nu produceres, synes at have et større svej i ryglænet, set i profil. Jaja, der kan spekuleres nok så meget. Jeg er igang med at give mit bud på denne tidsløse stol, og er godt på vej ind i den sidste face af projektet. Så her kommer en lidt sen "Part 1", og forhåbentlig inden jul en afsluttende "Part 2". 

 Tegninger af den runde stol, hvor jeg blev nødt til at redigere en del, for at ramme de linjer og dimensioner jeg fandt korrekte...

Tegninger af den runde stol, hvor jeg blev nødt til at redigere en del, for at ramme de linjer og dimensioner jeg fandt korrekte...

 De grove stykker til armlæn og ryglæn....

De grove stykker til armlæn og ryglæn....

 Klodsmajor....

Klodsmajor....

 Forsarge og bagsarge....

Forsarge og bagsarge....

 En god mængde hjemmelavede skabeloner er det blevet til...

En god mængde hjemmelavede skabeloner er det blevet til...

 Limet og klar til at blive formet....

Limet og klar til at blive formet....

 Den grove form er svejfet ud på båndsaven, og det smilende rygstykke tager sig godt ud...

Den grove form er svejfet ud på båndsaven, og det smilende rygstykke tager sig godt ud...

 Kileslidsning hvor armlæn møder ryglæn...

Kileslidsning hvor armlæn møder ryglæn...

Så vidt så godt...

På tur med værkstedet..

For nogen tid siden tog vi på værkstedet en fredag ud af kalenderen, hvor at vi tog på tur til fastlandet. Vi kom både omkring en trælast, hvor at nogle af os fandt os et par dejlige planker. Jeg købte en lille tætvokset zebrano, en stor fed oregon pine, og på loftet bag en masse skrald, fandt jeg den lækreste gamle tætvoksede 1 tomme egetræsplanke. 

Derfra besøgte vi en ældre herre, der havde sit eget lille snedkerværksted, hvor at han havde specialiseret sig i båndsav. Aldrig har jeg set en så veltrimmet og tunet maskine. Han havde selv bygget den om, og lavede sine egne klinger, hvilke han tandede på en lille vinkelsliber, hvor han havde monteret et lille ophæng i loftet foroven. For kendere af båndsavssnit har jeg taget et par billeder af resultaterne fra hans "sløve" klinger. Ubeskriveligt. Han havde også en glad værkstedshund, der var meget begejstret for at hente enhver pind der blev kastet.

Sidst på dagen kørte vi hjem til Erik fra vores hold. Han er ved at bygge sit eget værksted op, et virkelig dejligt stort og lyst rum, hvor han har plads til alt hvad hjertet begærer. Det er selv samme Erik der har parret mig med egeplanker, store nok til at lave Wegners pp501, den runde stol. Shin, værkstedets japaner, hjalp mig med at savle over de imponerende planker, der måler 2500x1000x160.

Derefter var der dømt hygge og grill, efterfulgt af en køretur tilbage til Øland, hvor alle på nær chaufføren Mats, faldt pladask i søvn...

 Høvlegalgen....

Høvlegalgen....

 Der suges visdom...

Der suges visdom...

 Vidunderet... 

Vidunderet... 

 Tandingsstation, vinkelsliber med en holder i loftet til klingen...

Tandingsstation, vinkelsliber med en holder i loftet til klingen...

 De hjemmeslebne tænder på en helt skarp klinge. Han ligger nærmest ikke tænderne ud, hvilket kun kan fungere fordi at klingen er spændt ualmindeligt hårdt op.

De hjemmeslebne tænder på en helt skarp klinge. Han ligger nærmest ikke tænderne ud, hvilket kun kan fungere fordi at klingen er spændt ualmindeligt hårdt op.

 Båndsavssnit som aldrig før...

Båndsavssnit som aldrig før...

 Båndsavssnit som én gang før...

Båndsavssnit som én gang før...

 Ubetinget glæde...

Ubetinget glæde...

 Eriks værksted...

Eriks værksted...

 Shin er ved at komme sig oven på chokket af plankernes størrelse...

Shin er ved at komme sig oven på chokket af plankernes størrelse...




høvl og høst...

Der er nu gået en god måneds tid på Capella, og vi har fået berørt en masse forskelligt. Intet i dybden, men en masse introduktioner og indtryk har hvirvlet rundt den sidste tid. Den første "større" individuelle opgave, hvilken løber indtil jul, er fremstilling af stol. Da jeg har en del stole på bagen, har jeg besluttet mig for at lave en allerede eksisterende, sideløbende med at jeg tegner på min egen. Tænker at det kan give mig et godt spil imellem det praktiske arbejde og blyanten. Vi har haft en fantastisk uge med Teis Abrahamsen, hvor at vi fordybede os i snedkersamlinger, hvilket hurtigt bliver japansk inspirerede samlinger, da disse er i en liga for sig. Derudover har vi haft en kunst-uge, hvor at vi i samarbejde med en maler, har arbejdet med vores metoder inden for tegning og skitsering. Jeg er en bedre snedker end tegner, men har uden tvivl haft godt af at vride hjerne og hånd, med noget der er mig knapt så vant. 

I denne weekend er der høstfest/kulturweekend på Øland, hvilket er en stor opsætning. Der estimeres med ca. 200.000 besøgende på øen i løbet af de næste dage. Derfor gør skolen meget ud af at pynte op til fest og sjov. Vi har i værkstedet lavet forskellige små genstande, hvilke vi håber at sælge, og samle til klassekassen. Mit besyv endte med nogle snurretoppe, og indrammede høvlspåner, der hver især former sig efter eget godt-befindende. Så må vi se om folk er gale nok, og bliver bidt af stemningen. 

 Jon, hvem der har taget et projektår, hvor at han bygger et værkstedshus op fra bunden, giver her et bud på hvorledes planker kan laves.

Jon, hvem der har taget et projektår, hvor at han bygger et værkstedshus op fra bunden, giver her et bud på hvorledes planker kan laves.

 Solnedgang ved Färjestaden.

Solnedgang ved Färjestaden.

 Workshop med Teis Abrahamsen, joints joints, og atter joints.

Workshop med Teis Abrahamsen, joints joints, og atter joints.

 De færdige samlinger, kan de mon samles?

De færdige samlinger, kan de mon samles?

 Hopla!

Hopla!

 Den gode spån...

Den gode spån...

 Nøglen til mit værelse, overdrivelse fremmer forståelsen, og pladsmanglen i lommen...

Nøglen til mit værelse, overdrivelse fremmer forståelsen, og pladsmanglen i lommen...

 Projekt undervejs. Sofabord/Sydkoreansk spisebord. Legdrop Tabletop.

Projekt undervejs. Sofabord/Sydkoreansk spisebord. Legdrop Tabletop.

 Opstilling af vores snedkerbiks til årets høstfest.

Opstilling af vores snedkerbiks til årets høstfest.